En perlerække af kvalitetsløsninger

 

Maskingruppen satser på kvalitet over hele linjen og på alle planer. Når vi anbefaler en maskine er det altid på baggrund af en omhyggelig analyse af, hvad der tjener kunden bedst, og faktorer som driftsøkonomi, brugervenlighed, ergonomi og arbejdsmiljø tages grundigt i ed.


Vi forhandler udelukkende kvalitetsprodukter fra verdens førende producenter af laserskærere, slibe- og afgratemaskiner, kantpresser og værktøj, som f.eks. PRIMA POWER, CLOOS, TECNOCUT, HURCO, KASTO og FFG. Uanset hvilken løsning vi leverer, så står vores professionelle og effektive serviceteam altid til rådighed.

 

Hos Maskingruppen er vi altid på forkant med, hvad der sker i markedet, og derfor tilbyder vi, at kunderne frit kan vælge, om de vil købe eller leje hos os. I tæt dialog med kunden undersøger vi, om leje kunne være den rigtige løsning for den enkelte. For os handler det nemlig om at tænke nyt på vejen til vækst.

 

Værdisæt
Maskingruppen vil være Danmarks førende maskinleverandør, der altid tilbyder de fremadskuende løsninger, som skaber vækst på kundernes bundlinje. For at opnå dette har vi skabt et værdisæt, der gennemstrømmer alle vores relationer internt såvel som eksternt.

 

Viden
Vi udvikler konstant vores kompetencer, opsøger viden og deler ud af den. Vi bruger vores brancheindsigt til at rådgive vores kunder ud fra et helhedsperspektiv.

 

Dialog
Vi lytter til vores kunder med åbenhed, svarer ærligt og redeligt og tør stille spørgsmål. Den tætte dialog giver kunderne de bedste langsigtede løsninger.

 

Troværdighed
Vi arbejder i en atmosfære af åbenhed og tillid, og hos os er et ord et ord. Når vi anbefaler en løsning, kan kunden stole på, at det er den rigtige.

 

Nytænkning
Vi er på forkant med den teknologiske udvikling og altid ajour med det nyeste i branchen. Vi tænker gerne ud af boksen, hvis det giver kunden et bedre resultat.