Platino + LST Fra Prima Power

16/08-2013

NY LASERSKÆRER MED AUTOMATISK STABLEROBOT

 

PLATINO® LST er en brugervenlig og kompakt laserskæremaskine, der producerer med høj hastighed og præcision, på en bred vifte af materialer og godstykkelser. 

PLATINO® skærer op til 20 mm og fås med co2 laserkilder fra 2,5 kW til 5 kW, eller fiberlaserkilder på 2kW og 3 kW. PLATINO® leveres som stand-alone, eller CAM automatiseres efter behov, med for eksempel combo pladelager og/eller fuldautomatisk LST emnesortering. Alle modeller kan leveres med monolinse og automatisk dyseskift. 

Med LST overflødiggøres manuel sortering af færdigskårne emner, da maskinens sorteringsenhed automatisk plukker emnerne direkte fra skærebordet, og sorterer og stabler dem i kasser, eller på paller efter forprogrammerede adresser. 

LST sorteringsenheden håndterer maksimale plader på 3.000 mm x 1.500 mm, maksimale godstyk-kelser på 6 mm, højeste tilladte vægt på 200 kg, og minimum emnestørrelser på 200 mm x 200 mm. 

Funktionen PART SHAKE benyttes til at frigøre de emner der er fastgjort til restgitteret med micro-joints, eller som ekstra sikkerhed ved skæring i særligt følsomme materialer.

RALC funktionen (Robot Assisted Last Cut) sørger for at emnerne bliver fastholdt af plukkeren når den sidste kant bliver skåret. Det betyder at emnerne bliver skåret præcist, og der er ingen risiko for at emnerne drejer under restgitteret.

Emnesorteringsrobotten rækker ind i skæreområdet, mens der stadig skæres og sorteringen fore-går lynhurtigt, ved at robotten allerede har fat i emnet, før sidste friskæring foretages. Straks efter friskæringen, fjernes det afskårne emne omgående fra skæreområdet, og transporteres videre til sorteringsområdet samtidig med, at den nye emneskæring er påbegyndt. 

Software der er let at anvende
NC Express er et automatisk CAD/CAM programmeringssystem til PLATINO® og til LST plukke- og stablefunktion. NC Express kan anvendes til at producere enkelte emner, eller som fuldautomatisk software til at producere store partier.NC Express har utallige anvendelsesmuligheder. Blandt andet kan systemet dagligt forarbejde alt nyt ERP data, importere og udforme 3D modeller, samt fuldautomatisk optimere maskinerne.