ECM tager stor Cloos i brug
En Cloos-svejserobot på 9 gange 7 gange 4,7 meter, og med en kapacitet pr. palette på 2.500 gange 700 gange 700, og 1.000 kilogram, er nu på plads hos ECM Industries A/S, efter en uge med installation og uddannelse, koordineret af leverandøren, Maskingruppen A/S.
ECM Industries var i ugerne efter sommerpausen hos tyske Cloos for at godkende og overtage, den store svejserobot, som virksomheden omkring nytår besluttede sig for at investere i.
Siden er det gået stærkt, og efter transport har det været serviceteknikere fra Maskingruppen A/S, der har stillet op, og instrueret samt undervist de ansatte på virksomheden, hvor man nu er klar til at tage den store svejserobot i brug.
Det er en 12-akset robot, med Tig-svejsning på til 500 Ampere og Mig op til 600 Ampere, og automatisk skift mellem Mig og Tig samt fuld offline 3D-programmering såvel som online fuld HD-overvågning.
Af John Nyberg