Hartford med kage leveret hos AØ Drejeværksted


AØ Drejeværksted ved Juelsminde har øget deres fræsekapacitet med en Hartford CNC LG1570, som Maskingruppen aktuelt har leveret og installeret, hvilket blev markeret med festlig kage.


En taiwanesisk Hartford CNC LG1570-fræser med Hartrol Plus 2-styring snurrer nu hos AØ Drejeværksted ApS, oplyser salgskonsulent Nicolaj S. Pedersen fra Maskingruppen A/S.

 

Maskinen blev leveret som aftalt ultimo maj, og er udstyret med 10.000 spindelomdrejninger/minuttet, der understøttes med 18,5 kilowatt-hovedmotor til den oliekølede spindel, luft gennem spindel, 20 bar indvendig køling, inklusive papirfilterløsning, 24 værktøjspladser i veksler, Renishaw probe- og værktøjsopmåling, HartCam/DXF-converter, WiFi og overvågning med kamera via mobil-App.


Fræsecentret kan tage emner op til 1.500 gange 700 gange 650 millimeter (X/Y/Z) og har 20 bars indvendig køling samt luft gennem spindlen.

 

Hartrol plus 2 styringen er bygget på Mitsubishis styring med Hartfords egen brugerflade, der blandt andet er 95 procent Fanuc-konvertibel, og kan stiles om til Fanuc-brugelade ligesom filer kan overføres fra Fanuc. Hartrol Cam software kan lave DXF filer direkte om til et program på maskinen. Du har Cam-software på styringen så man kan lave sit næste program mens maskinen kører. Hartrol plus 2 læser 1350 linjer frem.

 

Der er også kamera- og alarmsupport, så man får en alarm ved fejl eller færdigt program ligesom man kan overvåge processen via App'en til Smartphone, Tablet eller PC.

 

Efter end installation blev maskinen fejret med en festlig kage fra maskinleverandøren.

 

Af John Nyberg