Ny Silkeborg Maskinfabrik-valg af CMZ
Henover efteråret blev det til salg af fem CMZ-drejecentre i Danmark. Og nu melder Maskingruppen A/S så også om den sjette solgte maskine, en CMZ TD25YS Z800-drejebænk, der skal leveres til Ny Silkeborg Maskinfabrik A/S.

 

Maskingruppen har netop opnået en ordre mere på et CMZ CNC-drejecenter, denne gang model TD25YS Z800, der skal leveres til Ny Silkeborg Maskinfabrik, oplyser salgskonsulent Nicolaj Søndergaard Pedersen.

Efter en tur til Tyskland, hvor udsendte fra Ny Silkeborg Maskinfabrik så en referencemaskine var der ingen tvivl om hvorfor, det nu skal være en CMZ TD25YS Z800.

CNC-drejecentret er blandt andet udsyret med 35 kiloWatt på hovedspindlen og en udveksling på 900 Newtonmeter, og subspindel understøttet med andre 22 kiloWatt og 366 Newtonmeter.

M-drev er desuden med 13 kilowatts effekt, og yder op til 12.000 omdrejninger/minuttet, og så er boxvange-konstruktionen med håndskrabede vanger, oliekølede Build-in-motorer og oliekølet revolver samt Fanuc 32iTB IHMI-styring.

 

Af John Nyberg